egetæpper er en arbejdsplads, hvor sundhed og sikkerhed skal være i orden. Vi skaber et bedre arbejdsmiljø gennem certificeringer samt kompetenceudvikling af medarbejderne, bl.a. via kurser i arbejdstiden med løn for ordblinde, kurser i dansk, matematik og IT.
egetæpper har siden 2011 haft motionskampagner for medarbejderne og deres familier. Vi indsamler penge via medarbejdernes deltagelse og donerer dem til KidsAid fonden, der støtter syge og svage børn i Danmark. Det skaber sammenhold og sundere medarbejdere, og hjælper samtidig udsatte børn til en sjovere hverdag.
DS/OHSAS 18001, der står for Occupational Health and Safety Assessment Services, er et internationalt ledelsessystem indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed. Systemet sigter efter at hjælpe virksomheder med at kontrollere og minimere sikkerheds- og sundhedsrisici.
ege implementerede OHSAS på vores danske fabrikker i 2006 med det formål at forbedre arbejdsmiljøet på fabrikkerne. Systemet gør det muligt for os at kontrollere arbejdsmiljøet og potentielle sikkerhedsrisici. Risici i arbejdsmiljøet identificeres og vurderes løbende, hvilket gør os i stand til kontinuerligt at forbedre indsatsen på arbejdsmiljøområdet.